Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris

Den 18. juni fik jeg sammen med seks andre ph.d.-studerende tildelt Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske Pris. Prisen er et rejselegat på 150.000 kr, der ifølge fondets statutter gives til en ph.d.-studerende, der har udvist flid, særlig interesse for erhvervsøkonomi, og som har opnået et bemærkelsesværdigt højt kundskabsniveau i sit studieforløb.

Prisen blev overrakt af koncerndirektør Jørn P. Jensen og arrangementet blev afholdt på Carlsberg Akademi i Valby.

Se Carlsbergs pressemeddelelse her.

Partnerskab om integration

Det går fremad med integrationen i Danmark. Siden 1997 er næsten 74.000 flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige landet kommet i beskæftigelse. I samme periode er andelen af 16-19 årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er i gang med en ungdomsuddannelse, steget med 20 procentpoint. Unge efterkommere fra ikke vestlige lande tager i dag en ungdomsuddannelse i næsten samme omfang som etniske danskere.

Men der er stadig udfordringer. En gruppe nydanske børn og unge er i risiko for at komme på kant med samfundet. De forlader folkeskolen med dårlige sprogkundskaber, har svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse, og føler sig måske ikke som en del af fællesskabet. Integrationsministeriet har derfor i januar afsat 40 mio. kroner til at styrke indsatsen for at modvirke marginalisering af nydanske børn og unge.

Frederiksberg Kommune har netop søgt om at blive én af seks partnerskabskommuner, der får del i puljen. Vi gør allerede en stor indsats for at fastholde unge i uddannelse – blandt andet igennem lektiecaféer,uddannelsesvejledning og forældrekurser – og denne indsats styrkes i de kommende år.

Hvis vi bliver udvalgt som partnerskabskommuner, vil vi i samarbejde med lokale aktører, bl.a. skoler, foreninger, boligselskaber og politi, sætte endnu mere fokus området. Målet er, at unge med ikke-vestlig baggrund uddanner sig og deltager i lokalsamfundet i samme grad som etniske danskere.

Læserbrev i Frederiksberg Bladet tirsdag d. 23. juni 2009

Hvornår er man integreret?

Jeg deltog i dag i en paneldebat på den årlige integrationsdag på Frederiksberg Rådhus. Debatten tog udgangspunkt i spørgsmålet "hvornår er man integreret?".

Overordnet mener jeg, at man er integreret, når man føler, at man hører til, og når man tager et medansvar for samfundet.

Man kan tale om to former for integration. For det første er der den økonomiske integration. Har man en uddannelse eller et arbejde og kan man forsørge sig selv? Men måske endnu vigtigere er den form for integration, som nogle kalder kulturel, social eller demokratisk integration. Føler man sig som en del af samfundet, respekterer man spillereglerne og tager man et medansvar for samfundets udvikling?

Denne form for integration, lad os kalde det demokratisk integration, kan man ikke tvinge folk til. Derfor skal vi væk fra tanken om, at vi som politikere eller som samfund skal integrere folk. Samfundet kan ikke integrere nogen. Det handler om frivillighed, og den enkelte har selv hovedansvaret for at blive integreret.
Men det omgivende samfund kan skabe rammerne for integration, ved f.eks. at bekæmpe diskrimination og sikre at alle har lige muligheder uanset køn, seksualitet, etnicitet eller religion.

Derfor foregår integration i et samspil imellem den enkelte og samfundet. I virkeligheden mener jeg, at integration er meget lavpraktisk. Det handler om, at mennesker mødes. Derfor er det enormt vigtigt, at vi bor sammen, uddanner os sammen og arbejder sammen – og derfor skal vi bemæmpe den etniske og religiøse opdeling af boligområder og skoler, som man ser nogle steder i landet.

For at integrationen skal lykkes, er det dog en forudsætning, at vi har noget at være fælles om. Integration handler ikke om, at vi alle skal leve ens. Men vi skal have en fælles grundkultur, og den, mener jeg, skal bygge på en respekt for de demokratiske værdier. Herunder ligestilling, religionsfrihed og ytringsfrihed. Det er demokratiet, der skal knytte os sammen, og så betyder det mindre, om vi alle fejrer jul eller spiser frikadeller.

Fra god til rigtig god

I avisen d. 19. maj skriver Katrine Lester (S) under overskriften ”Fra meget dårlig til meget god”, at jeg ikke tager kritik på integrationsområdet seriøst. Den konklusion må være udtryk for et socialdemokratisk solstik. Jeg har netop ved enhver lejlighed understreget, at vi altid kan blive bedre. Ligesom jeg har opfordret socialdemokraterne til at understøtte deres kritik med konkrete forslag og idéer. Desværre vil partiet hellere lufte deres kritik i lokalaviserne end at bidrage konstruktivt i udvalgsarbejdet.

Det er korrekt, at vi har fået en dårlig placering i en måling af kommunernes indsats for at få familiesammenførte og flygtninge i beskæftigelse. På Frederiksberg er nyankomne familiesammenførte i gennemsnit i job eller uddannelse efter 41 måneder, hvilket er fire måneder bedre end landsgennemsnittet på 45 måneder. Men da vi modtager relativt ressourcestærke familiesammenførte, bør kommunen ifølge ministeriet få nyankomne i beskæftigelse endnu hurtigere. Det tager vi gerne på os.

Derfor har vi i de seneste år igennem Projekt Jobmatch gjort en stor indsats for at få selvforsørgende udlændinge i beskæftigelse. Initiativet er en stor succes og blev sidste år rost af integrationsministeriet. Men da den omtalte rapport behandler kommunernes indsats som et gennemsnit over hele perioden 1999-2007, slår denne ekstra indsats først igennem i de kommende målinger.

Det er også værd at huske, at denne måling kun omhandler en meget lille del af kommunens borgere med anden etnisk baggrund end dansk. Ser man i stedet på alle de cirka 8.000 borgere med ikke-vestlig baggrund i kommunen, modtager langt færre dagpenge eller kontanthjælp end i f.eks. København, Odense, Århus.

Vi tager al kritik seriøst, men der er bestemt ikke grund til at konkludere, at integrationen fejler. Tværtimod klarer vi os godt i langt de fleste sammenligninger, og vi har i de seneste år iværksat en lang række initiativer, bl.a. lektiecaféer, pigeklubber, bydelsmødre, foreningsguider, partnerskabsaftaler med lokale virksomheder og et Kvarterhus i Søndermarken, der netop står foran åbning. Det går godt, men vi vil gerne blive endnu bedre.

Bragt i Frederiksberg Bladet tirsdag d. 2. juni 2009

En sejr har mange fædre

Skulle nogen være i tvivl, behøver man blot kaste et blik på debatsiderne i lokalavisen for at vide, at vi befinder os i et valgår. Siderne flyder over med en god blanding mudderkastning og store løfter. Som bekendt har en sejr mange fædre, mens nederlaget er forældreløst. Jeg kom til at tænke på denne gamle vending, da jeg læste avisen d. 23. april.

Her roser Ali Maktabi (A) kommunens integrationsprojekt ”Dialog og Deltagelse”, og partifællen Lise Hækkerup (A) fremfører, at lektiecaféerne på bibliotekerne kun eksisterer, fordi socialdemokraterne ”fik de andre partier” med på idéen.

Det er naturligt, at mange gerne vil tage æren, når noget går godt. Men det er lidt påfaldende, at socialdemokraterne særligt fremhæver deres indsats på integrationsområdet. Partiet har nemlig valgt at stå helt uden for forliget, ”Dialog og Deltagelse”, og er derfor ikke med til at tage ansvar for de mange initiativer på området. Herunder lektiecaféer, pigeklubber, bydelsmødre og familiecentre.

Alligevel glæder det mig, at socialdemokraterne nu er ivrige for at deltage i integrationsindsatsen, og jeg kan kun opfordre dem til at medbringe deres idéer og forslag til forhandlingsbordet. Vi gør det rigtigt godt i dag, men vi kan altid blive endnu bedre.

Indlæg i Lokalavisen Frederiksberg onsdag d. 6. maj 2009

Så er holdet sat!

Som de fleste nok har bemærket, er der kommunalvalg til november. Vi har nu sat det hold, der skal kæmpe den konservative sag i valgkampen. Jeg synes, det er et rigtigt stærkt hold med mange forskellige profiler. Jeg er selv opstillet som nr. 7 på listen. I sammenligning med min placering som nr. 23 ved sidste valg er jeg rigtig tilfreds med pladsen. Her er hele listen:


1) Jørgen Glenthøj (54 år, borgmester)

2) Tina González-Schelbeck (38 år, cand.jur.)

3) Margit Ørsted (60 år, 1. viceborgmester)

4) Stig Elling (62 år, salgsdirektør)

5) Pernille Høxbro (49 år, advokat)

6) Flemming Brank (52 år, organisationskonsulent)

7) Mie Harder (25 år, cand.merc, ph.d. stipendiat)

8) Nils-Ole Heggland (44 år, rådmand, journalist)

9) Malene Sandfeld (43 år, lærer)

10) Johnny Gehlsen (53 år, restauratør)

11) Karsten Skawbo-Jensen (49 år, fmd. Patientforeningen Danmark)

12) Jette Bøgeby (57 år, advokat)

13) Jens Peter Fabricius (42 år, advokat)

14) Marina Willems (46 år, merkonom, studerende)

15) Jette Nøhr (47 år, chefkonsulent)

16) Nikolaj Bøgh (40 år, cand.scient.pol.)

17) Fasael Rehman (28 år, sociologistuderende)

18) Jens Peter Nørgaard (57 år, dr.med.)

19) Simon Aggesen (22 år, stud.jur.)

20) Poul Erik Mølgaard Rasmussen (54 år, direktør)

21) Hanne Schønemann (56 år, kulturformidler)

22) Morten Fibiger (29 år, ba.jur.)

23) Jesper Ronald Jensen (41 år, HR-konsulent)

24) Allan Torp (29 år, senior PR manager)

25) Leif Jensen (61 år, bladchef)

Læs pressemeddelelsen her.

Bibliotekerne løfter opgaven

Bibliotekerne er et åbent mødested og en kilde til viden, kultur, oplevelser og information omkring samfundet. I dag er bibliotekerne storbyens forsamlingshus. Her mødes alle typer af borgere, og netop derfor har bibliotekerne fra starten været en vigtig medspiller i kommunens integrationsindsats.

Jeg glæder mig over, at Lise Hækkerup (A) i Lokalavisen Frederiksberg d. 6 april sætter fokus på bibliotekerne og dermed - modsat andre af hendes partifæller på rådhuset - erkender, at integration handler om mere end beskæftigelse. Men jeg må rette den misforståelse, at bibliotekerne ikke er inddraget i integrationen i dag og at kommunens borgere med anden etnisk baggrund ”aldrig ville drømme om at sætte deres ben” der. Her undervurderer socialdemokraterne både vores meget aktive og initiativrige biblioteker og vores medborgere med anden etnisk baggrund.

Som del af integrationsindsatsen ”Dialog og Deltagelse” er der i tæt samarbejde mellem kommunen, bibliotekerne og Dansk Flygtningehjælp bl.a. startet en række frivillige lektiehjælpscaféer. Caféerne tilbyder både lektiehjælp til børn og unge, men voksne kan også få hjælp til f.eks. dansk, jobansøgninger eller kontakt til myndigheder. Caféerne er en stor succes og bruges i høj grad af borgere med anden etnisk baggrund end dansk.

Derudover tilbyder bibliotekerne adgang til aviser, bøger, film og musik på mange sprog. Der er et stort udvalg af spil og bøger, der kan støtte børn og voksnes danskkundskaber, og der afholdes jævnligt arrangementer med tværkulturelle temaer.

Bibliotekerne spiller altså allerede i dag en vigtig rolle som kulturformidler og brobygger. Men vi kan altid blive bedre, og derfor har jeg lagt vægt på, at bibliotekerne indtænkes i målsætningerne for den overordnede integrationspolitik, der skal udformes i de kommende måneder. I den anledning er gode forslag til hvordan bibliotekernes rolle kan styrkes og udbygges mere end velkomne.

Desværre har socialdemokraterne valgt at stå uden for forliget på integrationsområdet og har derfor ikke været med til at tage ansvar for indsatsen. Jeg håber, at socialdemokraterne fremover i stedet vil tage deres idéer med til forhandlingsbordet, så vi i fællesskab kan finde gode løsninger til byens bedste.

Bragt i Lokalavisen Frederiksberg d. 16. april som svar på kritik fra Lise Hækkerup i avisen d. 6. april.